Jeg var ked af at høre, at Canada mistede et af sine største designikoner torsdag, da Vancouver-baserede arkitekt Arthur Erickson døde.
Det var omkring denne gang for to år siden, ligesom flip-flops blev støvet af, at jeg arbejdede på en historie til vores specielle Best of Canada-udgave af House & Home (december 2007). Vi ønskede en roundup af de 20 kreative ikoner, hvis arbejde havde plantet Maple Leaf fast på det internationale designkort. Da vi spikede vores kriterier ned og holdt trækkraft i bestyrelseslokalet over, hvem der skal være på eller uden for listen, kan jeg huske, at jeg cirklede et navn: Arthur Erickson.
Ingen tvivl om, at han var en legende, og Canadas første virkelig globale arkitekt. Hans gave hjalp med at gøre det byggede landskab i B.C. – Fra hjem til regeringsbygninger – så betagende som den naturlige. Hvem ville ikke gå lidt højere under den skinnende tagdækning på Robson Square (nedenfor).
Eller gå ind i hans beton-og-glas mesterværk på Museum of Anthropology ved University of British Columbia (nedenfor).
Inden længe bemærkede resten af verden: Han byggede Roy Thomson Hall i Toronto, det canadiske chancery i Washington og gav anledning til andre bygninger fra Storbritannien til Kuwait City. Han var den første canadier, der vandt den berømte guldmedalje fra American Institute of Architects. Og i 2007 vandt han den prestigefyldte 2007 Prix du XXE Siècle og anerkendte varig ekspertise inden for nationalt betydelig arkitektur. Han hentede æresgrader (mere end 60) som nogle mennesker samler sko.
Så hvorfor cirklede jeg hans navn i stedet for at sætte ham med det samme på JA -listen? Vi gjorde matematikken og regnede med, at han var mindst 80: der er ingen måde, at han stadig arbejdede som arkitekt … var der?
Jeg var chokeret og begejstret over at blive bevist forkert: Han gik stadig stærkt på 83. Et hårdt tab for sin familie og venner og et betydeligt for Canada.